
Poeter begyndte som en drøm for mere end ti år siden. En drøm om et sted, hvor bæredygtighed, god kvalitet og ansvarlighed ikke var noget, man som kunde skulle lede længe efter – men noget der var en selvfølge.
Tanken var at skabe et univers med nærvær, personlig service og nøje udvalgte produkter til børn. Inspirationen kommer blandt andet fra en barndomserindring om en lille butik i Vejle, hvor grundlæggerens oldemor solgte friskmalet kaffe, bolsjer og andre delikatesser – et sted hvor kvalitet, omtanke og god service gik hånd i hånd.
Drømmen var oprindeligt at skabe et fysisk sted, og sådan begyndte det også i efteråret 2022. Selvom ønsket om en butik stadig lever, blev Poeter først og fremmest til et online univers. På den måde kunne vi nå familier i hele Danmark – og i dag også kunder i resten af verden.
Hos Poeter finder du kurateret børnetøj og produkter, der er udvalgt med omtanke. Vi tror på færre, men bedre ting – produkter der holder længe, føles gode mod huden og kan gå i arv fra barn til barn.
Poeter er skabt med samme principper som den lille butik fra barndomsminderne: nøje udvalgte produkter, høj kvalitet og en personlig service, hvor der er plads til de små fortællinger, vi skaber med vores børn hver dag.